Mød Benedicte

Hver dag sidder jeg med en juridisk problemstilling

Hver dag sidder jeg med en juridisk problemstilling

Benedicte er jurist og ansat i vores skadeafdeling. Til dagligt behandler hun specialskader som f.eks. ulykkessager, personskader eller ansvarssager.

Nogle dage er mere komplekse end andre

Om sin dagligdag i Thisted Forsikring fortæller Benedicte:

Jeg sidder med en problemstilling hver dag, men det er ikke altid den er lige kompleks. Jeg har selv ansvaret for opgaver og træffer selv beslutningerne om hvordan vi skal dække den gældende skade.

Arbejdsopgaverne beskriver hun på følgende måde:

Jeg vil sige at jeg har et meget alsidigt ansvarsområde og på den måde matcher mit arbejde mine interesser på studiet. Da jeg kan få en blanding af opgaver både inden for indhold og kompleksitet.

Men hvilke opgaver drives Benedicte så allermest af?

De fedeste opgaver er dem, de andre måske har givet op på. Her bruger jeg især mine kompetencer fra studiet, fortæller hun.

 

Gode arbejdsopgaver og erfarne kollegaer

Benedicte blev i juni 2020 færdig med sin kandidat i jura fra Aalborg Universitet. I august 2020 startede hun i Thisted Forsikring. Benedicte siger følgende om at gå fra et fuldtidsstudie til et fuldtidsarbejde:

Jeg kan godt lide den blanding jeg har mellem tunge opgaver og formidling af jura til kunderne. At jeg arbejder med mange forskellige juridiske problemstillinger betyder at jeg får mulighed for virkelig at komme gennem mange afkroge af juraen.

Starten på arbejdsmarkedet har dog ikke betydet, at Benedicte har stoppet med at lære nye færdigheder. Hun siger:

Dog vil jeg også sige at jeg har en masse jeg skal lære, og der har jeg heldigvis nogle gode kolleger med masser af erfaring. Jeg bruger særligt mine kolleger til at udvikle min evne til at støtte kunderne.

At Benedicte internt i selskabet kan få hjælp til at udvikle sig, fortæller hun betyder meget:

Det at jeg kan få sparring fra mine kolleger betyder at jeg har nogle at læne mig op ad. Jeg oplever der altid er én jeg kan gå til, hvis jeg har et spørgsmål eller brug for hjælp. Desuden er det givende for mig at arbejde med kolleger der udfordrer mine processer fra studiet.

Et solidt og professionelt samarbejde

Netop samarbejdet i skadeafdelingen og i Thisted Forsikring generelt er noget Benedicte har lagt mærke til. Hun beskriver samarbejdet som et “naturligt flow på tværs af afdelingerne” og uddyber:

I og mellem afdelingerne oplever jeg et godt samarbejde og en meget professionel tilgang til tingene. Vi sparer med hinanden og taler højt om udfordringerne.

I sparringerne, forklarer Benedicte, at de:

udfordrer hinanden på afgørelser og lignende. Vi spørger f.eks. hinanden om vi har beviser nok til den afgørelse? Er vi enige i den afgørelse der er blevet besluttet? Hvad skal den videre sagsbehandling være?

Diskussionerne er meget relevante at have for som Benedicte forklarer:

Alt dette er med det formål at vi hellere gør lidt for meget for at kunden får den rigtige hjælp, end at vi vil gøre for lidt.

 

Alle har en vigtig stemme

Arbejdet som jurist hos Thisted Forsikring er Benedictes første fuldtidsarbejde. Oplevelsen af at komme ud på arbejdsmarkedet forklarer hun således:

Siden jeg startede hos Thisted Forsikring i august har jeg aldrig følt at jeg var nederst i hierarkiet. Jeg er blevet mødt med anerkendelse af mine kompetencer. Samtidig har jeg fundet sparring og råd for de kompetencer, som jeg har skulle udvikle.

At Benedicte er blevet taget imod på denne måde forklarer hun, har følgende indvirkning:

Det at man anerkender hinanden uanset erfaring, uddannelse og andet tror jeg, er den bedste måde man sikrer udvikling både individuelt og organisatorisk.

Overordnet beskriver Benedicte Thisted Forsikring på denne måde:

Jeg oplever at alle er lige vigtige og ens mening betyder lige meget.